04 oktober 2019

Sunbeam Sweater - Testhækling for Linda Ginnerup

Efter at have testhæklet opskriften på Sunbeam Cardiganen, virkede det oplagt at jeg også testede opskriften på Sunbeam Sweateren. Som man også kan fornemme på navnet er der en hel del ligheder imellem de to forskellige opskrifter. Den største forskel er egentlig er Cardiganen er åben, men sweateren er, tja en sweater.

Sunbeam Sweater


Personligt kan jeg faktisk bedre lide at have en sweater på, fremfor en cardigan. Jeg tror måske det handler om at jeg simpelthen altid åbne cardiganen og så flagre den omkring mig, knapperne slår ind i ting når jeg går forbi dem. Derfor har jeg også brugt min Sunbeam Sweater mere end jeg har brugt min cardigan.

En anden ting jeg rigtig godt kan lide ved opskriften på Sunbeam Sweateren er at Linda har anbefalet Mayflower Easy Care Cotton Merino Classic. Det var faktisk en af de ting jeg selv havde overvejet da jeg lavede cardiganen - at det kunne være rart med garn som havde lidt mere styrke og fasthed, sådan som blandingsgarn gerne får.

Der skal ikke være nogen tvivl om at jeg stadig er rigtig glad for både min Sunbeam Sweater og min Sunbeam Cardigan, men hvis jeg skulle vælge en og kun en af dem. Så tror jeg at jeg ville vælge Sweateren - Simpelthen fordi jeg ikke er så god til cardiganer generelt.

Tips og Tricks: 
Hvis man ikke er bange for at kaste sig ud i ting, så vil det faktisk være muligt at hækle Sunbeam Sweateren ud fra Cardigan opskriften. Men det kræver altså at man selv kan tænke lidt ud over opskriften og ikke er bange for at prøve sig lidt frem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Among us - spøgelse

Jeg er helt vild med de her små Among Us figurer, og derfor virkede det også oplagt at jeg skulle give mig i kast med at hækle dem. Det har ...