26 februar 2021

Among us - spøgelse

Jeg er helt vild med de her små Among Us figurer, og derfor virkede det også oplagt at jeg skulle give mig i kast med at hækle dem. Det har jeg lavet en lille serie ud af. Dette er opskriften på spøgelset, men hvis du vil se de andre opskrifter, så finder du dem lige her - Among Us - Crewmate og Among Us - Dead body

Among Us - Spøgelse


Til dem der ikke kender Among Us, så er det et multiplayer videospil, som er udviklet af InnerSloth. Man er 4-10 spillere, hvor af størstedelen er det der hedder crewmates. Som crewmate er din opgave at løse forskellige opgaver, og når alle crewmates har løst deres opgaver vinder deres hold. Men udover crewmates  er der også 1-3 impostors i spillet, deres opgave er at sabotere og dræbe crewmates, så de ikke kan løse deres opgaver. Crewmates har mulighed for at smide en imposter ud fra skibet, ved at rapportere det, hvis de finder en død crewmate, eller ved at indkalde til emergency metting. Her kan spillerne snakke sammen og stemme om hvem der skal smides ud fra skibet. Så imposterne skal sørge for ikke at blive opdaget, og måske kaste mistanken over på andre crewmates, så de bliver smidt ud i stedet.

Materialer: 

Bomuldsgarn: den ønskede farve, lys blå eller lys gå og en rest stort. 

Hæklenål 2,5 mm (eller den der passer til din hæklefasthed) 

Fyld 

Nål 

Saks 


Forkortelser: 

m = maske 

lm = luftmaske 

km = kædemaske 

fm = fastmaske 

mr = magisk ring 

omg = omgang 

rk = række 

udt = udtagning (2 masker hækles i den samme maske) 

indt = indtagning (2 masker hækles sammen til 1 maske) 

(xx) = tallet mellem de to parenteser angiver antallet af masker i omgangen. 

*-* = Det der står mellem de to * gentages x antal gange. 


Fremgangsmåde: 

Start med bunden i den ønskede farve:

Omg 1: 6 fm i mr (6)

Omg 2: 2 fm i hver (12)

Omg 3: *1 fm, udt* x6 (18)

Omg 4: 1 fm, udt, *2 fm, udt* x5, 1 fm (24)

Omg 5: *3 fm, udt* x6 (30)

Omg 6: 2 fm, udt, *4 fm, udt* x5, 2 fm (36)

Omg 7: *5 fm, udt* x6 (42)

Omg 8: 3 fm, udt, *6 fm, udt* x5, 3 fm (48)

Luk af og afslut


Undersiden af spøgelset


Kroppen:

omg 1: 6 fm i mr (6)

omg 2: 2 fm i hver (12)

omg 3: *1 fm, udt* x6 (18)

omg 4: 1 fm, udt, *2 fm, udt* x5, 1 fm (24) 

omg 5: *3 fm, udt* x6 (30) 

omg 6: 1 fm i hver (30)

omg 7: 2 fm, udt, *4 fm, udt* x5, 2 fm (36)

omg 8: 1 fm i hver (36)

omg 9: *5 fm, udt* x6 (42)

omg 10: 1 fm i hver (42)

omg 11: 3 fm, udt, *6 fm, udt* x5, 3 fm (48)

omg 12-25: 1 fm i hver (48)

omg 26: kroppen og bunden hækles sammen med 1 fm i hver m (48) 

Husk at fylde kroppen inden de er hæklet helt sammen. 

omg 27: 1 fm i hver (48)

omg 28: *udt, 1 fm* x3, 36 fm, *udt, 1 fm* x3 (54)

omg 29: 1 fm i hver (54) 

omg 30: *1 fm, udt* x4, 38 fm, *1 fm, udt* x4 (62)

omg 31-32: 1 fm i hver (62)

omg 33: *udt* x12, 38 fm, *udt* x12 (86)

omg 34: 1 fm i hver (86)

Afslut og hæft enden. 


Rygsæk: 

Hækles i samme farve som din figur. 

rk 1) lav 10 lm og vend med 1 lm 

rk 2) start i 2. m fra nålen, 1 fm i hver m, vend med 1 lm (10) 

rk 3-11) 1 fm i hver m, vend med 1 lm (10)

Herefter hækler vi rundt om det firkantede stykke vi lige har lavet. 

omg 1) 1 fm hele vejen rundt om firkanten. 

omg 2-4) 1 fm i hver m 

afslut og efterlad en lang ende til at montere rygsækken til figuren. 


Øjenstykke: 

Start med lys blå eller lys grå.

Rk 1) 7 lm og vend med 1 lm. 

Nu skal der hækles i begge sider af din lm-række. 

omg 1) start i 2. maske fra nålen, 1 fm i alle masker på begge sider på lm-rækken (14) 

omg 2) udt, 5 fm, udt, udt, 5 fm, udt 

omg 3) 1 fm, udt, 6 fm, udt, 1 fm, udt, 6 fm, udt 

omg 4) 2 fm, udt, 7 fm, udt, 2 fm, udt, 7 fm, udt 

skift til sort

omg 5-6) 1 fm i hver m 

Afslut og efterlad en lang ende til at montere øjenstykket til figuren. 


Bagsiden af spøgelset


Montering: 

Start med at sy rygsækken fast midt på den ene side af figuren. Sy 3 af siderne fast, fyld rygsækken med fiberfyld og sy derefter den sidste side fast på figuren også. 

Herefter monteres øjenstykket på den modsatte side af figuren. Lige som med rygsækken skal du huske at fylde øjenstykket med fyld inden du har syet det helt fast. 

Du er nu færdig med din lille Among Us ven. 

Det er super fedt at se de ting som I har lavet ud fra mine opskrifter, og derfor er I altid meget velkomne til at dele billeder på de sociale medier. 

På instagram kan I bruge #lindbergkreativ eller I kan tagge mig @lindberg.kreativ

I er også meget velkomne til at dele jeres billeder på min facebook side Lindberg Kreativ


Copyright:

Mine Among Us figurer er lavet som en hyldest til spillet Among Us, og jeg tjener ingen penge på denne opskrift. 

Rettighederne til figurerne tilhører InnerSloth, og jeg vil derfor bede om at man overholder deres bestemmelser for brugen af deres figurer. 

InnerSloth tillader ikke salg af jeres figurer, og derfor må du selvfølgelig heller ikke sælge figurer lavet efter min opskrift. Bliver dette ikke overholdt kan det være at jeg bliver nødt til at tage opskriften ned, så derfor er det vigtigt at man overholder dette. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Among us - spøgelse

Jeg er helt vild med de her små Among Us figurer, og derfor virkede det også oplagt at jeg skulle give mig i kast med at hækle dem. Det har ...