Jeg vil forsøge at udgive opskrifterne på mine bidrag til #Jellyfishfriday her på bloggen. Jeg har desværre ikke tid til at deltage hver eneste gang, men jeg forsøger at deltage så tit som muligt.
Kort fortalt så går #jellyfishfriday ud på at der på fredage på instagram bliver delt billeder af hæklede (eller strikkede) gopler og blæksprutter. Temaet skifter fra gang til gang, og det kan varierer hvor lang tid man har til de forskellige temaer.
Temaerne kan være alt muligt, og det er kun fantasien der sætter grænser for de sprutter man kan lave.
![]() |
Et udvalg af mine hæklede blæksprutter til #jellyfishfriday |
Mange vælger derefter at donere deres gopler eller blæksprutter til spruttegruppen. Spruttegruppen samler hæklede og strikkede blæksprutter og gopler ind og sørger for at de bliver delt ud til sygehuse, hvor de kan gøre stor gavn og glæde hos et for tidligt født barn.
I kan læse meget mere på Spruttegruppens hjemmesiden.
Hvis du har lyst til at donere din egen sprutte eller gopler til et sygehus, er det vigtigt at du gør det igennem Spruttegruppen. De forskellige sygehuse har en aftale med Spruttegruppen og ønsker ikke at folk selv kommer med sprutter.
Jeg vil rigtig gerne se de fine sprutter og gopler I laver ud fra mine opskrifter, så del dem endelig på de sociale medier og brug gerne mit hashtag #lindbergkreativ eller tag mig på instagram @lindberg.kreativ
Ingen kommentarer:
Send en kommentar